Indlæser Begivenheder

Jorden rundt som kvinde med børn med Mette Ehlers Mikkelsen

23 juni 2024 11:00 - 13:00

Tag med til alle verdens lande.
Bliv underholdt af gode historier fra rejseoplevelser fra hele verden ud fra temaerne Krig, krokodiller og kærlighed.
Bliv inspireret til at tage dine børn med, og til at blive ved med at rejse med dem. Langt udenfor de almindelige turistmål.
Bliv inspireret til at rejse som kvinde. Både solo, med børn og i det hele taget. Bliv klogere på, hvad der åbnes af døre, og hvor det er risikabelt.
Mød kvinder / mød mennesker i alle verdens lande.
Ikke mindst, bliv inspireret til at udleve drømmen. Hør, hvad det har krævet Mette indtil videre, og hvorfor det er det hele værd. Hvordan det bliver muligt økonomisk. Hvordan man kan give noget igen og rejse ansvarligt.
Hør om mødet med eventyret i møderne med mennesker, hvor man spejler sig i hinanden, respekterer og lærer, og bestemt også bliver klar over sine egne værdier.

Mette Ehlers Mikkelsen er den danske kvinde, der har besøgt flest af verdens lande og håber at kunne besøge alle. Helst som den første danske kvinde, da det vil give en særlig mulighed for at sætte fokus på kvinder i alle verdens lande. Mettes tre børn er nu 15-22 år gamle og har rejst i hhv 85-90-125/ 193 lande. Der er mange gode fælles oplevelser og meget læring i de tal.
Hun er blandt de 100 mest berejste i verden ifølge NomadMania. Lykkes det hende at komme ind i Nordkorea snart, kan hun blive den første danske kvinde. 3-400 globalt har gjort det – kun 14% af dem er kvinder – kun 15% af dem er mødre. NomadMania er det største internationale community for de mest berejste i verden og i øvrigt for alle andre med hang til st registrere deres rejser og til at søge inspiration til at rejse mere systematisk rundt i verden. Man verificerer også rejsepræstationer.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
søndag 23 juni
Tidspunkt:
11:00 - 13:00
Begivenhed Kategorier:
,