Indlæser Begivenheder

Tre sygeplejersker fortæller om mod og opofrelse i konflikt og katastrofeområder

23 januar 2024 19:00 - 21:00

Tre sygeplejersker fortæller om mod og opofrelse i konflikt og katastrofeområder.
Siden 1912 har Internationalt Røde Kors uddelt Florence Nightingale Medaljen til sygeplejersker der har udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder. Nu kommer de tre danske sygeplejersker Kamma Skaarup, Mie Therkelsen og Rikke Dalsted til Café Globen for at fortælle om det arbejde de alle tre har udført i verdens brændpunkter og som i 2023 gav dem medaljen. Hør blandt andet om Gaza, Afghanistan, Moria-lejre, Ukraine mm.

Kamma Skaarup er anæstesisygeplejerske og arbejder for Læger uden Grænser i Danmark. Siden 2011 har hun være udsendt flere gange til Ukraine, Hviderusland, Grækenland, Middelhavet, Nigeria, Sydsudan og Afghanistan.
Mie Ravnemose Terkelsen er ansat på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital og har siden 2015 været på flere udsendelser til Pakistan, Nigeria, Gaza, Grækenland og Ebola epidemien.
Rikke Dalsted er sygeplejerske med ph.d. og kandidatgrad i sociologi og katastrofehåndtering. Hun er ansat i Røde Kors i Danmark, og har været udsendt under covid19-epidemien i Kenya og har arbejdet med at implementere sundhedsprogrammer i Sydsudan og Libyen.

Inden da mødes Florence Nightingale netværket på cafeen kl 17-19

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
tirsdag 23 januar
Tidspunkt:
19:00 - 21:00