Indlæser Begivenheder

Arktis. Danmarks ambassadør: Hvad sker der egentlig ?

23 februar 2023 19:00 - 21:00

Hvad sker der egentlig i Arktis? Thomas Winkler vil gå bag om de sensationsprægede overskrifter og beskrive de reelle udfordringer, som befolkningerne i Arktis står med, og hvordan de arktiske stater sammen forsøger at håndtere de mange udfordringer og muligheder i regionen. Han vil også komme ind på samarbejdet i rigsfællesskabet. De dele af foredraget gennemføres under såkaldte Chatham House rules: I kan sige, at I har hørt det, men ikke fra hvem! Til slut vil Thomas Winkler diske op med historier og anekdoter fra sine rejser i Grønland og i russisk Arktis. Der vil være god tid til at stille spørgsmål og debattere.Thomas Winkler (f. 1964, jurist) er Kongerigets Arktiske Ambassadør og Senior Arctic Official for Kongeriget i Arktisk Råd. Han er chef for Udenrigsministeriets kontor for Arktis, Nordamerika og udenrigspolitisk samarbejde og koordination med Grønland og Færøerne. Thomas Winkler har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1986, og har hjemme arbejdet med bl.a. EU-ret, Rusland og Balkan, og folkeret. Fra 2008 til 2013 var han chef for Udenrigsministeriets Juridiske Tjeneste og bl.a. engageret i pirateribekæmpelse ud for Somalia og rammerne for de militære operationer i Irak og Afghanistan. Thomas Winkler har gjort tjeneste på ambassaderne i Moskva, Kiev og Stockholm og var fra 2013-2018 ambassadør i Moskva, efterfulgt af et enkelt år som ambassadør i Ottawa, inden han kom hjem til sin nuværende stilling. Han har arbejdet med Arktis on and off siden 2007, og var bl.a. forfatteren til Ilulissat-erklæringen fra 2008. Thomas Winkler har ved siden af arbejdet som ekstern lektor i folkeret på Københavns Universitet og optrådt på danske og udenlandske universiteter og tænketanke i mange sammenhænge.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
torsdag, 23 februar, 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:00