På kanten af Europa. Et roadtrip langs kysten fra Rudbøl til Bayonne med Jakob Linaa Jensen
I sommeren 2024 kørte Jakob i sin lille VW Up! fra Danmarks vestligste by, Rudbøl, til Bayonne på den spansk-franske grænse. Det blev en tur gennem marsk, mindesmærke fra to verdenskrige og et charmerende sommerligt Frankrig. Langs hollandske dæmninger, flade Flandern og bløde bakker ved Bordeaux og mødet med nogle af verdens bedste vine. Det blev også en tur gennem det centrale Frankrig, Bourgogne og hjem gennem Luxembourg og historiske tyske byer. Foredraget byder på skønne billeder og masser af blik på Europas kultur og historie. Rejsen er en del af Jakobs projekt om at køre hele vejen fra Nordkap til Gibraltar
Jakob Linaa Jensen er forsker, forfatter og globetrotter og medlem 233 af De Berejstes Klub. Han har været i 158 lande på alle syv kontinenter og er til både storbyer og regnskov, outdoorliv og koralrev. Hans yndlingskontinent er Antarktis. Han er forfatter til rejsebogen ”Udspring i evigheden”.