Indlæser Begivenheder

Etiopiens ekstremer: Fra glødende vulkaner til vand i ørkenen v. DBK medlem Monica Neesgaard

11 december 2025 19:00 - 21:00

Tag med på en rejse ind i Etiopiens rå, vilde og betagende natur – og helt tæt på de mennesker, der kalder landet for hjem. På denne tur klatrede vi op til klippegrotter, hvor århundreders historie gemmer sig i hulemalerier. Rejsen førte os videre gennem øde og udtørrede landskaber til et af klodens varmeste punkter – et sted, hvor jorden åbner sig i farverige kratre og levende lavasøer. Under stjernehimlens enorme stilhed overnattede vi i ørkenen, hvor natten føles mørkere end andre steder på jorden, men hvor morgensolen næste dag spejler sig i saltsøernes blanke overflader. Ikke mindst besteg vi en aktiv vulkan for at stå ansigt til ansigt med glødende, boblende lava.

Kontrasterne fortsatte i storbyen Addis Abeba, hvor en byvandring afslørede et samfund i spænd mellem fattigdom og rigdom, moderne bygninger og nedslidte kvarterer, gadesalg, kaos og kreativitet side om side.

På sidste del af rejsen mødte vi inspirerende mennesker, der arbejder for en bedre fremtid. Vi besøgte ADRA”s udviklingsprojekter støttet af Danida, hvor man skaffer rent vand i ørkenen og skaber muligheder gennem mikrofinansiering – hvor kvinder lærer at dyrke jorden, skabe egne indtægter og brødføde deres familier.

Dette foredrag er en fortælling om ekstreme naturkræfter, stærke mennesker og en rejse, der sætter spor. Kom med og oplev Etiopien fra klippehuler til brændende vulkantoppe – og fra storbyens puls til håbefulde projekter i fjerntliggende ørkensamfund.

Monica Neesgaard er medlem af De Berejstes Klub og rejser oftest med rygsæk til anderledes steder. Hun lægger frivillige kræfter i Café Globens bestyrelse samt i den humanitære organisation ADRA.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

  • Dato: torsdag, 11 december, 2025
  • Tidspunkt:
    19:00 - 21:00