Indlæser Begivenheder

Det Sydkinesiske Hav v. Journalist Claus Vilhelmsen

01 december 2026 19:00 - 21:00

Kanonbåde, svært bevæbnede fregatter, vandkanoner, macheter der skærer gummibåde op og skibe, der bliver vædret og sænket. Det er virkeligheden i Det Sydkinesiske Hav, som kineserne betragter som deres indsø, men som Filippinerne, Vietnam, Malaysia, Indonesien, Brunei og ikke mindst USA ser som internationalt farvand. Skibe med en tredjedel af verdenshandlen som last passerer gennem havet, mens det bliver stadig sværere at ignorere, at kineserne befæster øer og rev.

Kinas præsident Xi Jinping lovede i 2015 USA’s præsident Barack Obama, at Kina ikke ville militarisere Spratly Islands. Ti år efter er Xi stadig ved magten, og Kina udbygger øer og rev over hele Det Sydkinesiske Hav og bygger havne til krigsskibe, landingsbaner til fly og opsætter missilsystemer. Det er en totalt ignorering af den afgørelse ved FN-organet Permanent Court of Arbitration fra 2016, der kender Kinas territorialkrav til det meste af havet ugyldigt.

Journalist Claus Vilhelmsen har beskæftiget sig med Sydøstasien med hovedvægt på Filippinerne gennem 38 år. Han har skrevet bogen ”Kampen om Det Sydkinesiske Hav”, som er udkommet i år. Claus vil i foredraget fortælle om den aktuelle situation i området understøttet af billeder og videoer.

Share This Event

7349735
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer