
Den ultimative kanoekspedition – 47 dage gennem den Nordcanadiske ødemark
Slow Adventures præsenterer: Da vandflyveren forsvandt var vi HELT alene i vildmarken – 47 dage i kano gennem Nordcanadas ødemark
Hvad sker der, når to danske eventyrere bliver sat af med vandflyver dybt inde i Nordcanadas vildmark — med 1.450 kilometer til målet, milliarder af myg, ingen mulighed for ekstra forsyninger og ingen sikker viden om, at ruten kan gennemføres?
I dette foredrag tager Thomas publikum med på en af de mest ekstreme danske kanoekspeditioner nogensinde: 47 dage gennem Nordvest Territoriet og Nunavut, over øde søer, op ad en ukendt flod, gennem strømfald, storm, regn, tundra, bjørneland og Canadas største dyrebeskyttelsesområde.
Det er en fortælling om vild natur, risiko, planlægning, makkerskab, mod, frygt, humor — og om hvorfor to mænd i midt-50’erne overhovedet får den idé at padle ud i et område, hvor der har været færre mennesker end på toppen af Mount Everest.
Bliv rystet, underholdt og inspireret – kom helt tæt på dramaet!





